Udgivet i 968 kommentarer

Hvad stemmer du? 3 gode råd når du skal tage stilling

Ved du, hvem du stemmer på ved det kommende folketingsvalg? Det kan være svært at se igennem politiske taler, valgflæsk og flotte løfter, og vi kan let komme i tvivl, når vi skal sætte vores kryds – og med god grund, for vi vil ikke spilde vores stemmeret. I de følgende afsnit giver vi 3 brugbare råd til at undgå tvivl.

1. Tag udgangspunkt i dine kerneværdier

Vi har alle et sæt værdier, der danner grobund for vores holdninger, vores menneskesyn og dermed vores politiske ståsted. Det er afgørende, at vi sætter vores stemmer hos det parti eller den politiker, der deler kerneværdier med os – og det er et godt sted at starte, når vi skal træffe et valg. Dine kerneværdier fortæller meget om din integritet, og du må med rette antage, at det samme gør sig gældende for vores politikere, hvorfor du med ro i maven kan sætte dit kryds, hvor dine værdier mødes. 

2. Test dig selv

Der findes en masse gode online tests, hvor du med udgangspunkt i dine grundholdninger kan få afgjort, hvor på spektret du hører til politisk. Du kan desuden læse meget mere om de forskellige folketingskandidater her. Ønsker du at indsnævre feltet lidt, så er disse tests en god måde at sortere i kandidaterne. Det kan være en god øvelse at lave.

3. Mærk efter – det er din stemme

Når alt kommer til alt, så handler valget om, at din stemme skal tælle – vi lever i et demokratisk samfund, hvor alle myndige individer har stemmeret. Denne ret må ikke tages for givet – den er vigtig. Din stemme skal sættes der, hvor det giver mening for dig, og hvor det føles rigtigt. Mærk efter, træf et valg, og stem på den, du mener, vil varetage dine og landets interesser på bedste vis. For yderligere inspiration og kendskab til vores politikere, kan du læse mere her.