
Når virksomheder arbejder med klima og energi, handler indsatsen ofte om fysiske forhold. Bygninger, transport, elforbrug og opvarmning fylder naturligt meget i både strategier og rapportering. Derimod bliver den digitale del af virksomheden ofte betragtet som sekundær eller i værste fald helt overset.
Det er problematisk, fordi digital drift også har en reel og målbar klimabelastning.
Digitale løsninger er ikke immaterielle
Websites, systemer og digitale platforme opfattes ofte som “lette” sammenlignet med fysiske aktiviteter. I praksis er de afhængige af en omfattende teknisk infrastruktur. Servere skal køre døgnet rundt, data skal transporteres gennem netværk, og brugerne anvender deres egne enheder for at tilgå indholdet.
Hver enkelt handling – en sidevisning, et klik, en filoverførsel – kræver energi. Energiforbruget pr. handling er lavt, men for virksomheder med mange brugere og høj trafik bliver den samlede effekt betydelig over tid.
Hvorfor bliver digitalt energiforbrug ofte glemt?
Der er flere grunde til, at digital energianvendelse sjældent indgår i det systematiske klimaarbejde:
- Forbruget er ikke synligt i hverdagen
- Det er fordelt på flere tekniske led
- Det er vanskeligt at koble direkte til én lokation
- Det opfattes ofte som “nogen andres ansvar”
Resultatet er, at websites og digitale tjenester sjældent indgår i den samlede vurdering af virksomhedens klimaaftryk, selv om de i praksis er en integreret del af driften.
Digital ansvarlighed som en del af helheden
I takt med at flere virksomheder arbejder mere struktureret med ansvar og bæredygtighed, er der opstået et behov for også at adressere den digitale del. Det handler ikke om at udpege digitale løsninger som det største problem, men om at anerkende, at de også bidrager til det samlede energiforbrug.
For nogle virksomheder er websites blandt de mest benyttede kontaktflader – både over for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Derfor giver det mening at inkludere dem i arbejdet med ansvar og transparens.
CO₂-certificering af websites – hvad betyder det?
En måde at arbejde med digitalt ansvar på er CO₂-certificering af websites. Certificeringen bygger på en beregning af den klimabelastning, der opstår, når et website anvendes. Beregningen tager typisk højde for faktorer som serverdrift, datatrafik og brugernes enheder.
De beregnede udledninger kompenseres herefter gennem støtte til verificerede klimaprojekter, der bidrager til reduktion af globale CO₂-udledninger. Det kan for eksempel være projekter inden for vedvarende energi eller energieffektivisering.
Det er vigtigt at understrege, at en CO₂-certificering ikke betyder, at et website er uden udledning. Den betyder, at den beregnede påvirkning balanceres gennem dokumenterede klimainitiativer.
IngenCO2 og digital klimahåndtering
IngenCO2 er en dansk aktør, der tilbyder CO₂-certificering af websites. Modellen bygger på gennemsigtige beregninger og anvendelse af verificerede klimaprojekter. Certificeringen bruges af organisationer, som ønsker at tage ansvar for deres digitale klimaaftryk uden at fremsætte urealistiske eller absolutte påstande.
For mange virksomheder fungerer certifikatet som et redskab til at synliggøre, at digital drift også indgår i deres samlede klimaovervejelser. Se BOXITs certifiktat her for exempel.
Certificering er ikke en erstatning for reduktion
Det er afgørende at se CO₂-certificering som et supplement – ikke som en genvej. Den erstatter ikke arbejdet med at reducere det faktiske energiforbrug. Tværtimod bør certificering gå hånd i hånd med tekniske forbedringer.
Optimering af kode, reduktion af datamængder, komprimering af billeder og mere effektiv hosting kan alle bidrage til lavere energiforbrug. Certificeringen dækker den påvirkning, der fortsat opstår, efter sådanne tiltag er gennemført.
Et mere nuanceret syn på digital bæredygtighed
Digital bæredygtighed handler ikke om at erklære sig “grøn”, men om at arbejde mere nuanceret med ansvar. Det indebærer at forstå, hvor påvirkningen opstår, og at håndtere den på en gennemsigtig måde.
For virksomheder, der allerede arbejder med energi, klima og ansvar i den fysiske drift, er det derfor et naturligt næste skridt også at se på de digitale aktiviteter. Websites er ikke blot kommunikationsværktøjer – de er en del af virksomhedens infrastruktur.
Et område med stigende relevans
Efterhånden som digitalisering fylder mere i både forretning og samfund, vil også dens klimaaftryk få større opmærksomhed. Virksomheder, der allerede nu forholder sig til digital energianvendelse, står stærkere i forhold til både dokumentation og troværdighed.
At inkludere websites i klima- og energiarbejdet er derfor ikke et markedsføringstiltag, men et udtryk for et mere helhedsorienteret ansvar.

